Wandel Music

Wandel Music

(9.9 af 10) 27 anmeldelser
Wandel Music tilbyder musik af høj kvalitet til arrangementer og fester som f.eks. bryllup, fødselsdagsfest, konfirmation, reception m.m. Her kan bookes pianist/hyggepianist, sanger, band og gospelkor.
Der tilbydes også musikalsk ledsagelse til ceremoni (f.eks. pianist/akkompagnatør til begravelse/bisættelse)
Mottoet er "En god musikoplevelse for alle!" og det er vigtigt at leve op til dette motto til hvert eneste arrangement.
Anmeld nu

Kontaktoplysninger


Wandel Music
Delta Park 10, 7. th.
2665 Vallensbæk Strand

t: 32112116
e: post@wandelmusic.dk
w: www.wandelmusic.dk

Anmeldelser

28. Juni 2019

Helt perfekt!

Vi havde glæden af Christian som hyggepianist til vores bryllup, og der var ikke en finger at sætte på noget som helst. Alt fra kommunikationen og forventningsafstemning inden til oplevelsen og klaverspillet på dagen var helt perfekt! Christian var konstant smilende, og humøret sammen med det dejlige klaverspil smittede af på alle gæsterne, og flere var henne at spørge, hvem pianisten var, for de var meget imponerede over niveauet. På dagen kom en gæst med en ukendt sang og et nodeark, og det var intet problem for Christian, som øvede den et par gange inden middagen, og så sad den bare i skabet, da den skulle synges som selskabssang.
Vi er utroligt glade for valget af Christian og vil til enhver tid booke ham igen, hvis vi skal holde fest.
Mette Lichtenberg Norddahl, Odense
27. Juni 2019

Fantastisk baggrundsmusik!

Vores oplevelse er 5 stjerner værd - der blev leveret et fantastisk stykke arbejdet, som levede fuldt ud til vores forventning. Der blev rost fra alle gæster og vi vil klart anbefale og benytte Wandel Musk en anden gang. Tak for at gøre vores dag ekstra speciel 😃
Annette Linea Munk Alsted, Slagelse
29. April 2019

Skøn oplevelse

Vi havde booket Christian til at spille til vores datters konfirmation. Og det er vi bare så glade for vi gjorde. Christian sad så fint i baggrunden og fremtryllede de skønneste melodier. Stort blandet repetoire. Vores gæster roste musikken og det var en kæmpe prik over I’et at vi valgte Christian.
Henriette Simonsen, Slagelse
17. Marts 2019

musik til kobberbryllup

Vi havde en uforglemmelig aften i selskab med Christian Wandel, som spillede til vores kobberbryllup.Christian havde hele tiden god føling med vore gæster og spillede og sang desuden 2 numre,- en sang fra kobbergommen og en fra kobberbruden, så ikke et øje var tørt. Gæsterne udtrykte ligeledes stor begejstring for Christians talenter som pianist og som sanger. Vi vender helt sikkert tilbage ved anden lejeligheden og kan varmt anbefale Wandel Music.
Lizzi Tvede Waagstein, Roskilde
11. December 2018

Julefrokost

Vi har lige holdt julefrokost i dagtilbuddet for 100 mennesker og i den anledning havde vi booket Christian Wandel og band til at spille dansemusik fra 22-01. Det var en fantastisk aften og den gode musik gjorde ,at dansegulvet var propfyldt fra start til slut. Nok plejer vi at være danseglade ,men jeg har ALDRIG set og hørt et band ,der på den måde kunne få folk op af stolene. Der var en fest på dansegulvet i 3 timer og det var virkeligt et godt og meget alsidigt musikprogram ,de havde lagt for aftenen. Vi er en personalegruppe i en alder fra 20-60 år og musikken faldt i alles smag. Christian og co er meget dygtige musikere og det hører man fra de slår den første tone an.
Tak fordi I gjorde festen til en fantastisk musik og danse fest.
Mvh hilsen fra os alle i Christiansbjerg dagtilbud
Lone Iversen, Århus
15. Oktober 2018

Et Bryllup som blev større end forventet

En fantastisk dag blev den 11-8-2018. Vi blev viet i Brejning kirke 14:30 og Christian Wandel spillede en halv time i kirken mens gæsterne ankom . Stemningen var højtidelig og Christian var formidabel . Han improviserer og er top proffesionel på sit felt Som sanger og musiker . Ud over at skabe den unikke musikalske stemning tog Christian vores brude billeder , i kirken diskret under ceremonien og bagefter udenfor kirken . Gæster blev foreviget og vi , det glade brudepar , fik taget rigtig gode billeder som vi glædes over nu og har brugt i vores takkekort . Efter reception spillede Spillede Christian under bryllupsmiddagen og var en meget stor faktor i at vores bryllup var fantastisk og gæsterne i meget god stemning helt fra start til slut . Christian spillede på flygel og var smuk klædt på og havde aftenen igennem os alle i sin hule hånd . Han havde situationen under fuldstændig kontrol hele aftenen sammen med vores toastmaster og vi følte os helt afslappede med vores fest . Vi nød at mærke at alle forberedelserne lykkedes og de bedste penge på budgettet var dem vi gav ud til musikken . Dagen var perfekt og vi anbefaler Christian Wandel til de som vil holde fri til deres store fest . Ud over musik og fotografering understregede Christian stemningen med medbragt effekt belysning som gav en god stemning på opsatte sejl . Alle detaljer var medvirkende årsag til et større bryllup end vi havde drømt om vi havde planlagt . Christian er charmerende og meget dygtig til sit arbejde . Mvh. Birgitte og Claus - Brejning
Birgitte Bertelsen, Brejning
9. Oktober 2018

Super performer

Med Christian får man hele pakken. Musikalitet i overflod. Musikglæde og performance i overmål. Christian synger fantastisk og spiller endnu bedre. Det er svært at skjule begejstringen, når man ved et Diamantbryllup oplever gæsterne kaste sig ud i både fællessang og dans, på trods af, at det var en helt almindelig hverdag, hvorfor 75% af gæsterne skulle tidligt op næste dag og på arbejde. Men Christian formår gennem sin positive musikalske fremtoning at rive folk med, så de glemmer både tid og sted. Christian kan spille til middagen, til koncerten og op til dans. Med andre ord, man får det hele og lidt til, når man engagerer Christian.
Finn Geisler, Brønshøj
26. Juni 2017

En perfekt pianist til en perfekt dag

Min kone og jeg havde d. 27. maj 2017 den fantastiske fornøjelse at lytte til Christians musik og sang til vores bryllup.

Christian er en virkelig behagelig og yderst professionel pianist, som helt fra første kontakt skabte en rigtig god stemning omkring sig. Planlægningen af musik under såvel vielse og middag som bryllupsdans og dansemusik var hurtigt på plads, og Christians ro og fleksibilitet gjorde valget af musikken til vores bryllup meget let.

Vi havde bedt Christian om musik fra 90'erne a'la "Inside the Whale", "Innocent Blood" mv. Denne musik blev "flettet" ind i vielsesmusikken, middagsmusikken og dansemusikken på mange forskellige og utroligt flotte måder. Derudover spillede og sang han ikke mindst indgangsmusikken til vielsen ("You are so beautiful" med Joe Cocker) på en så fantastisk flot og gennemført måde, at alle var rørt til tårer.

En pianist og sanger som Christian formår at skabe små tidslommer med sin musik, hvor alle lyttere indimellem stopper op og nyder musik, som de på den ene eller den anden måde har mødt på deres vej.

Selv sen nat formåede han at rive gæsterne ud på dansegulvet igen og igen, hvor han gav den gas med fede dansenumre og sang med lidt ekstra kant.

Vi anbefaler Christian til alle, vi møder, da vi synes, at han er så unik og gennemført og værd hver eneste krone. Vi vil utvivlsomt hyre Christian igen, når vi skal holde vores næste store fest!!!
Rune Blander Simonsen, Nørresundby
27. Marts 2017

Super prof !

Christian , spillede til min fødselsdag den 11. Marts 17, der var 50 gæster
Det var en super oplevelse . Christian spillede meget professionelt på flygel med et meget varierende program, som kun kan anbefales.
Der var flere musikere med på dagen, som roste og sagde det var i meget høj klasse , så alle stjerner til Christian.

Vi har reserveret til næste mærkedag /. Johs
Johannes Bach, Aarhus
6. December 2016

Helt og aldelse vidunderlig!

D. 3.12.16 spillede Christian under middagen til vores bryllup. Han formåede at rummets stemning med de aller første toner og bidrog helt og holdent til en vidunderlig aften. Hele vejen igennem, var musikken fantastisk, rammende og han var i tæt kontakt med både toastmaster og personalet, så intet gik tabt! Han spillede de hjemmelavede sange og selvom dette kan være en udfordring, var der ikke en skæv tone!

Samtlige gæster roste musikken og Christian for hans eminente timing og smukke klaverspil.

Chrstian har vores varmeste anbefalinger!
Ole og Line Egelund Hejlskov, Lystrup
2. November 2016

Fantastisk

Christian spillede til vores vielse og det var så fantastisk.
Tusinde tak for den oplevelse
Stine, Odense
12. Juni 2016

Utrolig professionel performance

Christian spillede til min fars bisættelse, tre meget smukke sange som min far selv havde valgt: Imagine, My Way og Time to say goodbye. Og jeg kan kun sige, at det ikke kunne leveres smukkere. Det var så flot spillet og smukt sunget, at det ikke kunne ønskes bedre. Så super afstemt til lejligheden. Der var kun stor ros fra alle, og vi kan på det varmeste anbefale Christian. En meget dygtig og professionel musiker, pianist og sanger.
Tak.
Bettina Lundh, Jyllinge
15. Marts 2016

Fremragende hyggepianist - flygel

Vi havde den store fornøjelse, i forbindelse med min mands 60 års fødselsdag, at Christian Wandel underholdte som hyggepianist, på flygel.
Både vi og vores gæster var begejstrede og nød rigtig meget musikvalg, fremførelsen et veltilpasset lydniveau.
Christian Wandel er meget dygtig som pianist, men herudover også meget sympatisk og professionel.
Vi kan virkelig anbefale ham - og vil meget gerne gøre brug af ham en anden gang.
birgit nielsen, Aalborg sv
10. Februar 2016

God stemning og lækker musik!

Vi har haft fornøjelsen af at have Christian Wandel til at spille til vores Bryllup i den forgangne weekend.

Christian har en meget professionel attitude og er meget velforberedt. Han går op i at alle gæsterne har en positiv oplevelse, når han spiller, så det både kan høres af dem som sidder længst væk, men samtidig ikke er for højt for dem, som sidder tættest på.

Christian spiller flot klaver og vi lagde ikke mærke til nogen "unoder". Hans valg af musik er et godt miks af forskellige sange som man hører og genkender. Men på en diskret og afstemt måde, så man nogle gange næsten ikke bemærkede ham, samtidig med, at det lækre musik listede sig ind i øregangen.

Vi er ovenud tilfredse med Christians bidrag til vores bryllupsfest og vi vil helt sikkert overveje at kontakte ham, hvis der igen skal fejres!
Krisitan Bager, Aalborg
9. November 2015

Musik til bisættelse

Vi havde Christian til at spille og synge til vores fars bisættelse. Det var simpelthen sådan en god oplevelse - super fint afstemt i forhold til lejligheden - og en fantastisk sangstemme. De bedste anbefalinger herfra.
Ida Christensen, Odense
9. November 2015

En fantastisk pianist

Christian spillede til min fars 50 års fødselsdag, hvilket var helt fantastisk.
Han formåede med hans musik, at bringe den helt rigtige stemning, som passede perfekt til arrangementet . Hertil skulle jeg synge en sang for min far under festen og Christian hjalp mig med dette. Han spillede klaver og sang 2. stemme til og jeg kunne ikke havde gjort det uden ham.
Flere af gæsterne roste ham efterfølgende - han er en rigtig dygtig sanger og pianist og jeg giver ham herfra de varmeste anbefalinger.
Christina, Aarhus
22. Oktober 2015

overbevisende

levede fuldt ud op til mine bedste forventninger. Skøn stemning der blev lagt til frokost arrangementet - det blev nærmest ikke så vigtigt at snakke med hinanden men derimod at lytte og lade sig inspirere .Forstod at følge min liste af yndlingsmusik - det var rørende. Ingen utilfredse gæster 😊. Vi anbefaler gerne Christian
Inga, kolding
16. Oktober 2015

Topprof

Christian sang min farvelsang til min mand i kirken🍀👍🏻💫👏🏼💙🙏💐 Kan varmt anbefale Christian. Han er topprofessionel 👏🏼👏🏼👏🏼👍🏻👍🏻👍🏻 varme hilsner Lone
Lone Milling-Rohleder, Ittoqqortoormiit
5. Oktober 2015

Fantastisk oplevelse

Til vores bryllup d. 26.9 på centralværkstedet i Aarhus, havde vi fornøjelsen af at have Christian til at spille på flygel under reception og middag.
Det var en meget gennemført oplevelse - Christian ramte plet ifht. vores smag og skabte en fin sammenhæng mellem indslag og musikken. Mange af vores gæster har rost Christian til skyerne - han fik vist endda et par krammere pga. den super gode oplevelse.

Vi vil helt sikkert anbefale Christian - og også gøre brug af ham igen, hvis vi skal holde en fest.

De bedste anbefalinger fra
Pernille og Kenni Callesen
Pernille Schrøder Callesen, Aarhus
28. September 2015

Den bedste musikalske oplevelse EVER

Jeg må indrømme at jeg totalt beæret over at Christian spillede til vores livs fest. Han et det mest fantastiske menneske, og det lyser ud af han og hans helt igennem fantastiske musik og stemme.
Min mand og jeg fik vores livs fest og vi har absolut kun stående bifald at give Christian.
De varmeste anbefalinger er herfra givet, og det er kun Christian der skal spille når vi afvikler store arrangementer fremover. At have ham til sin fest, er den største gave.
Maria falden, Odense
<< forrige     [1]  2       næste >>